Ofte stillede spørsmål
Kontakt og boligsøgning
Hvordan kontakter jeg en udlejer?
Du kontakter en udlejer ved at klikke på knappen 'Kontakt udlejer' på den boligannonce, du er interesseret i. Fik vi sagt det er gratis?
Jeg kan ikke kontakte udlejer - hvorfor?
Hvis du søger direkte på Boliglejen.dk, vises altid aktuelle lejeboliger. Har du derimod fundet en annonce via Facebook eller en søgemaskine som Google, kan annoncen være forældet - da disse platforme ikke altid viser opdaterede resultater. I så fald er boligen ikke længere aktiv. Mener du der er en fejl, kontakt venligst support.
Udlejning
Hvilke boligtyper kan jeg udleje gennem Boliglejen.dk?
Du kan udleje lejligheder, huse, rækkehuse og værelser via Boliglejen.dk. Det kræver blot, at du opretter en gratis konto, hvorefter du kan oprette din boligannonce.
Er det gratis at oprette en boligannonce?
Ja, det er gratis at oprette én boligannonce på Boliglejen.dk. Hvis du ønsker at oprette flere, kræver det en godkendelse. Kontakt venligst support for at blive godkendt.
Abonnement og betaling (fremtidig)
Hvad er fordelene ved at abonnere?
Lejeboligmarkedet er konkurrencepræget, og der er mange om buddet. Med et betalt abonnement kan du oprette boligagenter, som både overvåger nye boligannoncer for dig og sender dig e-mails, så du kan være blandt de første til at reagere. Derudover bliver du synlig for udlejere baseret på din boligagents præferencer og din profil, hvilket øger dine chancer betydeligt - da udlejere nu også kan matche dig med deres boliger. Vi arbejder løbende på at udvikle nye funktioner og forbedringer - og som abonnent er du med til at støtte denne udvikling.
Er der binding på abonnementet - og i så fald, hvor længe?
Nej, der er ingen binding. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement, som herefter løber frem til udgangen af den aktuelle faktureringsperiode. Du kan også genoptage dit abonnement inden udgangen af perioden, hvis du har fortrudt.
Hvor kan jeg se eller ændre mit abonnement og betalingsoplysninger?
Du finder alle oplysninger og funktioner vedrørende betaling og abonnement under menupunktet 'Abonnement'. Her kan du administrere dit abonnement, opsige det, se kvitteringer mv.
Har jeg fortrydelsesret på mit abonnement?
Ja, du har 14 dages fortrydelsesret efter abonnementets ikrafttræden. Ønsker du at benytte dig af denne, skal du kontakte Boliglejen.dk inden for 14 dage efter tilmelding. VIGTIGT! Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du logger ind, kontakter udlejere, opretter søgeagenter eller udfylder din profil. Læs mere under 'Vilkår og betingelser'.
Gælder fortrydelsesretten ved abonnementsfornyelse?
Nej, fortrydelsesretten gælder ikke ved abonnementsfornyelser, da det er samme produkt.
Boligagent (fremtidig)
Hvad er en boligagent?
En boligagent gemmer dine søgekriterier og sender dig besked, når nye- eller genaktiverede boligannoncer matcher din søgning. Men den er mere end dét - udlejere kan, såfremt du har opdateret din profil, dermed også matche deres boliger op mod dig - hvilket er en kæmpe fordel.
Hvor ofte modtager jeg e-mails om match (boligagent)?
Du får 1 daglig rapport på mail, såfremt der er nye- eller genaktiverede boliger der matcher dine kriterier. Der er op til 10 boliger i hver mail. Nb. dette kan ændre sig i fremtiden.
Jeg modtager for mange mails eller er ikke interesseret længere
Det kan være en god idé at slette en eller flere af dine boligagenter. Du kan også oprette en ny med opdaterede søgekriterier.