Om Boliglejen.dk
Hvad er Boliglejen.dk?
Boliglejen.dk er først og fremmest en lejeboligportal, med det formål at matche lejere med udlejere – nemt og sikkert.
Tanken er at tilbyde et alternativ til de eksisterende portaler, men med fokus på lave omkostninger – både for brugerne og for Boliglejen.dk selv. Det skal være muligt at finde "hjem" uden at blive ramt af dyre abonnementer.
Boliglejen.dk er et sideprojekt på nuværende tidspunkt, som løbende udvikles og opdateres. Hvilken retning det hele tager, er i høj grad op til brugerne.
Den personlige baggrund for konceptet
Boligsøgende står ofte i en sårbar eller svær situation, når de skal finde et sted at bo.
Børnefamilien midt i en skilsmisse er for mange et velkendt scenarie – hvor det er afgørende at finde et nyt hjem hurtigt, fordi meget står på spil.
Smid arbejdsløshed ind i ligningen, og så har vi en situation, der kun bliver mere presset.
I de tilfælde er de "traditionelle" lejeportaler ikke nødvendigvis til stor hjælp – men måske mere en dyr udgift.
Boliglejen.dk som alternativ
På mange andre tjenester skal du typisk betale 3-400 kr. om måneden bare for at kunne kontakte en udlejer – og du er ikke engang garanteret svar.
Tanken herfra er, at det er et dårligt produkt. Punktum.
På Boligjelejen.dk er det gratis at tage kontakt. Ja gratis. Ikke noget “men” – bare gratis.
Hvordan?
Som nævnt er dette et sideprojekt, dog med CVR-nummer som det bør være. Der ER faste driftsudgifter hver måned, som pt. dækkes af egen lomme.
Men hvis det lykkes at bevise konceptet – hvilket bl.a. afhænger af brugertilslutningen – bliver det lettere at afsætte mere tid og ressourcer til løsninger på det.
Et eksempel vil være:
Du har måske allerede opdaget, at det i øjeblikket ikke er muligt at oprette en boligagent. Det er en funktion, der ofte er inkluderet hos andre – men her bliver det et abonnementsbaseret tilvalg i fremtiden, da det jo koster at sende mange mails.
En boligagent sender dig nye relevante boligannoncer automatisk, og du får samtidig den fordel, at udlejere kan matche deres bolig(er) med din profil og tage kontakt til dig – før du selv har skrevet til dem.
Det er da et langt bedre produkt.
Hvis du synes, det her giver mening, og du gerne vil se en fremtid med en rimelig lejeboligportal – så er det en stor hjælp, hvis du vil være med til at udbrede kendskabet til Boliglejen.dk
På forhånd tak 😊
Bedste hilsner,
Boliglejen.dk